Hidtil har vi afregnet fjernvarmen udelukkende efter forbrug. Fra 1. juni 2015 bliver det ændret, så du også betaler i forhold til, hvor meget du belaster varmesystemet.
Motivationstariffen betyder, at det ikke kun er forbruget, der har indflydelse på, hvad du skal betale. Din regning afspejler også, hvor godt du udnytter varmen i fjernvarmevandet, før det sendes retur til varmeværket.
Har du en god og lav returtemperatur, belønner vi dig med en lavere varmepris. Har du derimod en høj returtemperatur, får du en højere varmepris.
Alt i alt giver det en bedre varmeøkonomi, der kommer alle til gode!